Christine Milton & Haidar Ansari
Hjerteflimmer for voksne - A podcast by DR - Mondays

Categories:
Christine har en ærlig og sjusket side, som hun egentlig bedst kan lide. Desværre er det den anden side, den ordentlige, den pæne, den tilgivende, der får overtaget i hendes romantiske forhold. Spørgsmålet er, hvordan begge hendes sider får plads i hendes nye forhold med Johan, så hun kan sætte sine grænser på en autentisk måde. Som barn har Haidar ikke oplevet kærlighed mellem voksne. Og når kærligheden var rettet mod ham, så var den flygtig og svær at stole på. Så hvordan genopbygger Haidar tilliden til selve kærligheden, hvordan lærer han at stole på det, når nogen fortælle ham, at han er elsket - også uden han skal gøre noget til gengæld. DERUDOVER taler vi om at være tilstede midt i en håndvask. Vi taler om at være det andre forventer i stedet for at være sig selv. Og så er vi ellers BACK BÆBÆY Medvirkende: Christine Milton & Haidar Ansari. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Christina Høier.