#382 - SOLO - Den Åndelige Sti Du Går Hele Tiden - De Evolutionære Niveauer + Tarotlæsning
Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah - A podcast by Mannah Guldager - Sundays

Categories:
Livet er en åndelig udviklingsproces hvor vi hele tiden bevæger os fra fortidens programmeringer mod de potentialer der er lagt i vores kosmiske DNA. Hele tiden er det en åndelig vandring, en indre rejse, hvor vi må følge vores livsformål og gå gennem initieringsporte hen til en udvidet bevidsthed - hvis ikke vi vil støde hovedet mod muren. Men HUSKER VI i øjeblikket på hvad der egentligt foregår, når vi slår os i relationer, mister ansigt, mister penge, mister partnere, mister livslyst - LIGE DER - Er vi så klar over hvilken prøvelse, vi egentlig er i? For måske handler det om mere end det øjensynlige der går galt? I denne solo taler jeg om at sidde fast i ens eget perspektiv, og hvordan man kan træde ud af den persona, der blokerer for samhørighed og som ville skabe krig, hvis den fortsatte med at insistere på sin ret. Uanset om den har ret, helt objektivt, skaber det afgrund imellem os, indtil vi forstår at de andre har lige så meget deres perspektiv og i det, ser du bare ikke så godt ud lige nu, okay.. Derfra går jeg til de 3 evolutionære niveauer. Niveauerne er brugbare synes jeg til at forstå forskellene imellem os - se om du kan finde dit - Er du født i konsensus- Individueret (jeg siger også individualiseret, men jeg mener det samme) eller spirituelt? Dit evolutionære bevidsthedsniveau genkender du ud fra dit værdisystem - man kan ikke se det i horoskopet, men det er vigtigt for hvordan alle potentialer i horoskopet kan udfolde sig. Når du skal genkende dig selv i det jeg remser op, så tænk over hvilke beslutninger du har truffet under dine kriser, så det ikke bare er hvad du lige synes, men tænk over hvordan du er, især når du er presset. Der er meget der forklares, når vi forstår hvor vi er på udviklingsrejsen - fx kan du være født ind i en familie, som er inkarneret på et lavere niveau end dig, så at du har oplevet ikke at passe ind i den familie nogensinde, men alligevel har du fulgt familiens standarder som man som regel gør som barn. Senere vil du vågne op til at blive genforbundet med din essens, når nu ændrer livsstil og aligner til højere værdier - Det samme sker i partnerskaber, hvor der er større chance for at forblive samme, hvis man er på samme bevidsthedsniveau. og du skal altså bag om dit horoskop, det er ikke blot at udvikle sig som menneske - det her er baggrunden for din udvikling. Til sidst trækker jeg kort for alle stjernetegn. Når du hører det, er det til dig lige på det tidspunkt. Der kommer interview allerede i morgen - så kan jeg forhåbentlig komme i gang med at udgive hver søndag igen - dette afsnit hører faktisk til sidste søndag - men hey, hvorfor bruge den der lineære tid anyways? - Mannah